Nyhedsbrev

Den nye fane

 

Ved den sidste generalforsamling, fik bestyrelsen til opgave at fremskaffe en ny fane, vores gamle som vi har haft i over 80 år er klar til at gå på pension.

Det var en stor opgave, at gå i gang med. Der er blevet brugt mange timer på planlægning, med at indhente priser, fra forskellige steder, hvad har vi råd til. Ønsket fra generalforsamlingen var en silke. Vi kom frem til et sted, hvor vi kunne få den for det vi havde at købe for.

 

Fanen i Horsens d. 28. maj

Jens Jørgen Holt Nielsen har været rigtig meget arrangeret i indkøbet, så det var fuld fortjent, da han fik opgaven med at bringe den til Hjørring. Vi var alle spændt på at se resultatet. Den er rigtig flot. Den første tur gik til repræsentantskabsmødet i Horsens d. 28. maj, hvor det var en stolt fanebærer Hans Jørgen Krogh som kunne vise den frem og hvor billedet er fra. Indvielsen af fanen vil blive bekendtgjort på et senere tidspunkt.



Generalforsamling 10. marts 2011

Foreningens årlige generalforsamling, som blev afholdt på Hjørring Kro 10. marts 2011 havde samlet 16 medlemmer, som efter velkomst og spisning fik en orientering fra formanden om foreningens aktiviteter i 2010.

Efter at fanen var blevet ført ind, blev alle bedt om at rejse sig, for at mindes de medlemmer som ikke var blandt os mere. Foreningen har nu 139 medlemmer, 18 medlemmer mindre i forhold til sidste år. Der er afholdt 3 bestyrelsesmøder. Af aktiviteter har der været 7 aftener, især med skydning men også en tur til Flådestationen i Frederikshavn.

Fanen kommer ind

Sidste år blev der i Hillerød afviklet repræsentantskabsmøde, som vi var 3 fra bestyrelsen der deltog. 5. september deltog vi i national flagdag i Aalborg, hvor vi senere på året, var inviteret for at høre om veteranhjemmet. 31. oktober ekstraordinært formandsmøde i Silkeborg for at få en orientering om de nye fællesvedtægter i De Danske Garderforeninger.

22. februar var der hjemsendelsesparade for UNIFIL3 der havde været i Libanon, 25. februar hjemsendelsesparade for ISAF 10 i København begge steder deltog vi med fane.

Ved udsendelse af indkaldelse til generalforsamlingen var der vedlagt giro kort til betaling af kontingent. Der ud over var der skrevet lidt om, at foreningen ville bede medlemmerne om tilskud til en ny fane, der var indkommet 2.250,00. kr., som vi i bestyrelsen gerne vil takke for, der ud over er vi fra Nordea Fonden blevet tildelt 2.500,00 kr. Bestyrelsen har fået indhentet et tilbud på ny fane, til en pris i uld ca. 34.000,00 kr.  og i silke en ca. 8.000,00 kr. højere i pris. Ved den efterfølgende debat, hvor der blev fremvist billede af fane, i de forskellige prislag blev det besluttet, at det skal være en fane i silke, som bestyrelsen skal arbejde hen imod.

Forslag til ny fane

Såvel formandens, skydeudvalgsformandens samt kassererens beretninger og regnskab, som viste et overskud på ca. 8.000,00 kr., blev godkendt. 

Som nyvalgt blev Bruno Pedersen valgt som revisorsupleant, øvrige valg var genvalg.

Tildeling af hæderstegn

Inden formanden sluttede sin beretning, blev der rettet en tak til de øvrige i bestyrelsen for godt samarbejde. Her efter blev de af medlemmerne som skulle have hæderstegn 7 i alt, 2 som skulle have 10 års tegn var ikke mødt frem. 4 skulle have 25 års tegn og der var følgende 3 mødt op Kurt Bruno Pedersen, Richard Svendsen og Mogens Brix Koldkjær. Bent Mikkelsen fik 50 års tegn.

Under eventuelt blev der drøftet forskellige forslag fra de fremmødte, Erling Kofoed om skydning og Anders Larsen om beløbet på vores jubilæumskonto, ting som bestyrelsen vil drøfte i tiden frem over.

Se flere billeder fra generalforsamlingen her

 

Fugleskydning d. 4. oktober i Vendiahallen

Vinterens første aktivitet, som er fugleskydning i Vendiahallen blev afviklet med et pænt fremmøde.

Efter ca. små 2 timer kunne resultatet oplyses og følgende modtage præmier:

 

Næbet:           Skytte:           446 maj 60 Erling Kofoed       Vinder: 009 maj 66 Jørgen Holt Nielsen

Venstre vinge: Skytte:           feb. 69 Holger Christensen     Vinder: okt.86 Mogens Rasmussen

Højre vinge:    Skytte:           Erling Kofoed                         Vinder: 562 sept.65 Bruno Pedersen

Brystpladen:    Skyttekonge:   267 juli 59 Bent Mikkelsen      Vinder og fuglekonge: juni 87 Anders Larsen

 

Vindere og skytter fra fugleskydningen

 Vinder på skydning efter svensk trekant og ugle.

 

Ved den efterfølgende festskydning var der skydning efter svensk trekant som maj 77 Erling Glusted vandt og skydning på ugle april 76 Richard Svendsen som vinder.

Aftenen sluttede med et stykke brød og hyggelig samvær.

Referatet skrevet af Bent Mikkelsen 5 okt.2010

 

Billeder fra jubilæumsreception i Svanelunden i forbindelse med Garderforeningen for Hjørring og Omegn´s  80 års jubilæum

Receptionen blev afholdt søndag den 14. marts 2010 på Restaurant Svanelunden i Hjørring. Der deltog ca. 64 medlemmer inkl. ægtefæller/samlever i arrangementet.

 

 

Formanden siger velkommenVicepræsidenten for De Danske Garderforeninger holder tale

hyggeligt samværbuffeten indtages

se flere billeder