Garderforeningen for Hjørring og omegn
Oprettet 14 marts 1930.
Der havde flere gange været tale om, at
danne en forening af gamle gardere her i Hjørring, men først da Postmester C.
M. Jensen kom til Frederikshavn kom der gang i sagen, idet han indkaldte til
møde, med det formål, at oprette Garderforeningen for Vendsyssel.
Adskillige gamle gardere var den gang
medlemmer af Nordjysk Garderforening i Aalborg.
På det stiftende møde i Frederikshavn
valgtes Postmester C. M. Jensen til formand, og i øvrigt kom bestyrelsen til at
bestå af 4 medlemmer fra Frederikshavn, 4 fra Hjørring og en fra oplandet.
Efter nogle års forløb forflyttedes Postmesteren
til Svendborg, og på førstkommende generalforsamling, hvor de fleste
foreslående emner til bestyrelsen nægtede at modtage valg, valgtes Bogtrykker
Johs. Nielsen Hjørring til formand.
Det blev hurtigt klart at jalousien
mellem Frederikshavn og Hjørring ikke tillod, at en hjørringenser blev formand.
Efter et par års forløb valgtes så
Skovridder Folding til formand, ejendommeligt nok fordi Folding tidligere havde
meldt sig ud af garderforeningen, såfremt man ville vælge ham til formand.
I midlertidig afgår Skovrideren ved
døden, efter få års forløb, og da medlemmerne i Hjørring var af den formening,
at det nu var deres tur til at vælge formand, og valgt på ny blev Bogtrykker
Johs. Nielsen.
Det resulterede i, at medlemmerne i
Frederikshavn nu fuldstændigt blokerede foreningens sammenkomster.
Da man i september 1929 fejrede Kongens
fødselsdag i Hjørring, mødte kun en mand fanebæreren, mens resten af
frederikshavnerne glimrede ved deres fravær.
I festen deltog bl.a. Chefen en kaptajn
og en premierløjtnant, fra den på dette tidspunkt i Aalborg 3 Livgardebatalion,
og de var så begejstret for den måde festen var forløbet, at de foranledigede,
at Livgardens Officerskorps gav garderforeningen en fanefod med sølvplade og
inskription.
Det var efter denne fest klart, at et
samarbejde med Frederikshavn var umuligt.
Proprietær Sigurd Frende Sortkær, som på
generalforsamlingen i Frederikshavn det følgende forår var valgt til formand,
modtog et punkt på den næste generalforsamling.
Deling af foreningen.
Denne generalforsamling blev afholdt i
Hjørring, og ejendommelig nok blev det vedtaget, at foreningen ikke skulle
deles.
Selvfølgelig kunne man ikke forhindre en
deling, men hvad det egentlig drejede sig om var, at medlemmerne i Hjørring
ville have fanefoden, da Frederikshavn jo beholdt både navn, fane og
kassebeholdning (ikke at forglemme), men ønsket blev ikke opfyldt, trods
henvisning til, at det jo var hjørringenserne, som havde fået fanefoden – i
realiteten fordi ingen frederikshavnere havde deltaget i nævnte festlighed.
Der blev da på initiativ af købmand
Thorvald R. Christensen indkaldt til møde i Hjørring af dem, som var
interesseret i en ny garderforening. Mødet blev afholdt og fandt sted den 14.
marts 1930 på daværende Kypers Hotel, nu Hotel Phønix. Der mødte 13 gamle
gardere, der ud over kom der yderligere 9 indmeldelser, som var med i lommerne
og det vedtoges enstemmigt og uden nævneværdig diskussion, at starte
Garderforeningen for Hjørring og Omegn.
Allerede halvanden år efter stiftelsen,
fik foreningen en fane, idet medlem 375-1-29 Politibetjent J. P. Christiansen
havde vundet en fane i en ugebladskonkurrence. Indvielsen af fanen fandt sted
den 18. oktober 1931. Til stede var bl. a. Præsidenten daværende kaptajn Hage,
chefen for 3. Livgarde- bataillon oberstløjtnant Laage-Thomsen og amtmand
Wulff.
Siden har foreningen fejret mærkedagene
25, 50, 60, 70 og 75 års jubilæum.
Medlemstallet har over tiden været noget
svingende, det højeste var i 1995 med 210, i dag er der ca. 150 medlemmer.
Oversigt over formænd i foreningens
historie:
1930-1932. 304-4-1905 Inspektør Agdrup
1932-1936. 404-4-1908 Købmand Thorvald R. Christensen
1936-1938. 605-3-1925 Bankkasserer Aage Jensen
1938-1942. 558-1-1899 Overbetjent Sakstrup
1942-1944. 404-4-1908 Købmand Thorvald R. Christensen
1944-1945. 705-4-1918 Kriminaloverbetjent J. Haumann
1945-1953. 135-3-1929 Prokurist Paul Hvidegaard
1953-1965. 666-4-1919 Skoleinspektør Knud Andreasen
1965-1972. 223-2-1939 Stationsbestyrer Poul Severin Jensen
1972-1989. 272-3-1937 Repræsentant Erik Bie
1989-1996. Juni 67 Bankassistent Hans Henrik Færch
1996-2004. 267 Juli 59 Overpostbud Bent Mikkelsen
2004- 2010 Februar 78 Økonomichef Lars Zacho Rath
2010 - 267 Juli 59 Overpostbud Bent Mikkelsen